BLOGGENS FREMTID

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har skrevet herinde. Omkring 5 måneder faktisk. Fet handler ikke engang om, at jeg ikke har noget på hjerte, for jeg har massere, som jeg gerne vil dele. Jeg har været i tvivl om i meget lang tid, hvad der skulle ske med bloggen her. Hvorvidt om jeg skulle lukke den ned og ende det kapitel af mit liv, men samtidig kan jeg også bare mærke, at det ikke føltes rigtig. Jeg er ikke færdig med at skrive, dele billeder og have dialoger med skønne mennesker. Jeg har lært så mange oprigtige søde mennesker at kende over det her medie og der er så fantastisk. Samtidig har blogs bare fået et form for rygte og jeg "skammer" mig lidt over at sige, at jeg blogger. For mig handler det jo ikke om mode og alt det fis længere, men mere følelser, reflektion, kreativitet og fordybelse. Min blogging karriere begyndte for efterhånden mange år siden og jeg var blot en teenager dengang. Der er ikke så mange, der læser blogs og jeg læser heller ikke nogle længere. Dog elsker jeg at skrive. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig og jeg er vild med de bekendtskaber, jeg har skabt gennem bloggen her.

Der er rigtige mange, der bruger instagram som en form for blog nu og det elsker jeg. Instagram er helt sikkert også det medie, som jeg bruger aller mest, men samtidig er det det også et medie, som jeg ikke har lyst til at krænke mit hjerte ud på. Mine tekster skal folk selv have lyst til at gå ind og læse og ikke få kastet i ansigtet. Det har altid været min holdning til bloggen her, den skal kun besøges af folk der faktisk har interesse.

Derfor har jeg tænkt mig at lade bloggen være, som den er. For mig handler det virkelig om at prioritere min tid, så jeg får skrevet alle disse ting, som jeg gerne vil. Jeg har mange tekster, som jeg gerne vil skrive, men grundet mangel på underskud og inspiration går min tid kun på min skole og mit arbejde. De sidste 4 år, siden at jeg flyttede til København, har det hele ikke rigtig spillet, da jeg har studeret non-stop hele tiden, samtidig med at skulle finde fodfæste i en ny by og lære at bo alene. Bloggen har helt klart ikke været en prioritet, men den glæde som den giver mig, må jeg prøve at finde frem igen. Jeg er så glad for de individer, som har fulgt bloggen til trods for den lille aktivitet. Hver eneste visning, kommentar, besked og samtale jeg har haft, er jeg så taknemmelig for, det skal I virkelig vide.

Jeg håber, at alle er kommet godt ind i det nye år og jeg glæder mig til at vende tilbage hertil, hvor jeg virkelig høre til.